Elkraft-mekaniker ved Air Control Wing, Flyvestation Skalstrup Roskilde
Drømmer du om et job fyldt med dynamik og gode kolleger? Er du udlært elektriker, eller har du et sort svendebrev inden for Jern og Metal og flair for el?Vi tilbyder en stilling som konstabel, hvor du vil blive udfordret og få ansvar for fejlfinding og vedligehold af Flyvevåbnets radar- og kommunikationsudstyr samt enhedens dieselgeneratorer.Dette er din mulighed for at få en vigtig rolle i sikringen af Danmarks luftrum!Om elementetFlyvestation Skalstrup er, en del af et netværk med radar- og radiostationer, som medvirker til at løse Flyvevåbnets opgave om luftrumsovervågning. Det gøres ved at vedligeholde og opstille radarer såvel nationalt som internationalt. Dertil vedligeholder vi nationalt militært kommunikationsudstyr og generatorer til udstyret.Om stillingenDu bliver en del af et team under Radarhoved Skrydstrup, placeret på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde Lufthavn. Som elkraft mekaniker er du med til at vedligeholde enhedens mobile radarer, kommunikationsudstyr, samt enhedens generatorer.Dine primære arbejdsopgaver bliver at udføre fejlfinding på enhedens radar og kommunikationsudstyr, generatorer, samt udføre planlagte vedligeholdelsesopgaver på udstyret.Sekundære opgaver vil være at indgå i interne og eksterne projekt- og udviklingsarbejder inde for eget fagområde. Efter endt oplæring vil du indgå i enhedens nationale beredskab.Som elkraft mekaniker på Flyvestation Skalstrup, vil der være mulighed for deltagelse i øvelsesvirksomhed i ind og udland, samt internationale operationer, med vores mobile radar, samt jordudstyr.Om digDu har en håndværksmæssig uddannelse med svendebrev inden for elektrikerfaget (eller et sort svendebrev, maskinarbejder, smed, el.lign.).Det er ikke et krav, at du har erfaring med vedligeholdelse af radar- og/eller kommunikationsudstyr, generatorer, da vi sørger for uddannelse og træning.Har du ikke aftjent din værnepligt eller tidligere været ansat i Forsvaret, kan det gennemføres efter ansættelse hos os. Eneste krav er, at du kan erklæres egnet til at gennemføre Flyvevåbnets basisuddannelse.Du har mod, kvalitetssans og faglig stolthed, samt engelskkundskaber. Ud over dine faglige kvalifikationer er du punktlig og kan arbejde med deadlines. Du er ansvarsfuld og serviceminded i arbejdet og forventes at bidrage aktivt til vidensdeling.Du har stærke samarbejdsevner, men er også selvstændig og selvmotiveret i løsningen af opgaver.AnsættelsesvilkårStillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.Dit faste arbejdssted vil være Flyvestation Skalstrup.Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.Kontakt og ansøgningFor yderligere oplysninger vedrørende stillingen kontakt værkstedsleder OS Robert B Nielsen, acw-lmsyr-17@mil.dk , telefon 72 84 57 51 eller driftsleder SSG Carsten Jeppesen, acw-lmsyr-01@mil.dk , telefon 72 84 57 50Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail FPS-OAR@MIL.DK .Ansøgningsfristen er 31. december 2026. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncenDu må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.Jobsamtaler gennemføres hurtigst muligt herefter; og stillingen kan eventuelt besættes efter aftale. Om Air Control Wing Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.